Borgerbudget

Fra Demokratitankens Wiki
Spring til navigationSpring til søgning

Modeller og metoder / Deliberativt demokrati | Deliberative modeller | Borgerbudget

| Borgerbudget | Indhold | Baggrund | Eksempler | Ressourcer |
| Klassisk BB | Rådgivende BB | Samskabende BB | Deliberativt BB | eBorgerbudget | Tilpasset BB | Individuelt BB |

Borgerbudget

Borgerbudget (BB), eller på engelsk Participatory Budgeting (PB), er en bred betegnelse for en demokratisk model, hvor borgerne involveres i den politiske proces omkring budgetbeslutninger, hovedsageligt på kommunalt eller lokalt niveau. I et borgerbudget er det optimalt set borgerne der identificerer, diskuterer og prioriterer dele af det offentlige budget. Borgerbudgetmodellen stammer fra Brasilien (1989), men har spredt sig til resten af verden siden 2000, hvilket har skabt mange nye variantioner af borgerbudgettering.

Borgerbudget (Participatory Budgeting) dækker over meget forskellige metoder, der dog har ønsket om borgerinddragelse i dele af den kommunale budgetlægning tilfælles. Idéen stammer oprindeligt fra Brasilien, hvor modellen første gang blev afviklet i storskala i Porto Alegre i 1989. Idéen spredte sig først i Brasilien, siden til andre lande i Sydamerika, og fra starten af det 21. århundrede har idéen spredt sig globalt. De senere år er idéen også kommet til Danmark, Kolding 2012 og Billund 2012 var først, med to forskellige typer borgerbudgettering, henholdsvis et klassisk borgerbudget i bydelen Brøndkjær i Kolding, og et rådgivende borgerbudget (Borgertopmøde) i Billund.

Synonymer

Borgerbudget bruges i denne Wiki som et bud på en mundret betegnelse for den model, der teknisk set kaldes Borgerdreven budget, Borgerdreven budgetlægning, Brugerorienteret budget, Brugerorienteret budgetlægning, Brugerdreven budget, Brugerdreven budgetlægning, Deltagerorienteret budget, Deltagerorienteret budgetlægning - på engelsk Participatory Budgeting (PB), eller nogle gange Citizens Budget.



Variationer

Borgerbudget variationer

Borgerbudget praktiseres i mange forskellige variationer rundt om i verden. Oprindelig er Borgerbudget modellen udviklet til brug på kommunalt niveau, men den er også blevet anvendt på regionalt niveau, og for første gang på nationalt niveau i Portugal 2017. Borgerbudget kan opstå som et udtrykt behov i befolkningen, Buttom-Up, eller som et initiativ fra politikerne, Top-Down. Enkelte lande har indført national lovgivning, der pålægger de lokale niveauer at praktisere borgerbudgettering, særligt Peru i 2003, men også Bolivia i 2009 og Nicaragua i åååå.

Budgetfordeling

Borgerbudgettering er en idé der oprindeligt gik ud på at prioritere, fordele, en del af det kommunale budget på lokalt (bydels/landområde) niveau. Ud fra logikken; at de lokale borgere er bedre til at identificere lokale behov og ønsker, end Byrådet er det. Et eksempel på den nævnte logik refererer tilbage til den oprindelige model fra Porte Alegre i 1989.

Budgetbesparelser

Et borgerbudget kan også tages i brug, når det er budgetbesparelser, der er på dagsordenen. You Choose platformen er direkte designet til at behandle budgetbesparelser.


Borgerbudget kategorier

Wikien inddeler borgerbudgettering i fire hovedkategorier og tre underkategorier. De fire hovedkategorier: Klassisk Borgerbudget, Rådgivende Borgerbudget, Samskabende Borgerbudget, og Deliberativt Borgerbudget. En femte kategori eBorgerbudget kan tilføjes, der enten kan stå alene eller kombineres med en af de fire hovedkategorier. En ekstra kategori Tilpasset Borgerbudget bruges i denne Wiki som betegnelsen for en model, der er lokalt tilpasset med elementer fra en eller flere af de andre kategorier. Derudover bruges også betegnelsen Individuelt Borgerbudget, som dog mere er beskæftigelses- eller socialpolitik, end det er en demokratisk model. De forskellige metoder beskrives i syv artikler (resuméer nedenfor):

Klassisk Borgerbudget
Rådgivende Borgerbudget
Samskabende Borgerbudget
Deliberativt Borgerbudget
eBorgerbudget
Tilpasset Borgerbudget
Individuelt Borgerbudget
1) Klassisk Borgerbudget

Klassisk Borgerbudget er en proces i et lokalområde eller for hele kommunen, hvor et beløb afsættes til at køre BB processen for. Processen forløber sådan, at engagerede borgere udvikler idéer til, hvad beløbet skal bruges til. Kommunen støtter dem med at realitetstjekke ideerne og formulere dem som konkrete projektforslag. Dernæst kan alle borgere i kommunen stemme på de foreslåede projektforslag og der findes en prioriteret rækkefølge. Til sidst gennemføres og implementeres projektforslagene, ud fra hvilke der har fået flest stemmer, indtil alle pengene er brugt. Læs mere her.

2) Rådgivende Borgerbudget

Rådgivende Borgerbudget er en proces, hvor borgerne indgår i dialog med politikerne omkring, hvordan der skal prioriteres i budgetbeslutningerne. Det kan eksempelvis foregå på et borgertopmøde eller i en Borgerjury, hvor borgerne debatterer udvalgte prioriterings områder, dilemmaer og temaer, for derefter at deltage i en afstemning om de udvalgte prioriterings spørgsmål. Der kan deltage 12-500 (eller flere) repræsentativt udvalgte borgere i arrangementet, og resultatet fra borgernes møde er vejledende/rådgivende i den videre politiske beslutningsproces. Læs mere her.

3) Samskabende Borgerbudget

Samskabende Borgerbudget er en proces hvor borgere og andre relevante aktører samles af flere omgange, hvor de informeres og kan udspørge politikere, embedsfolk, og/eller eksperter. I fællesskab udarbejdes oplæg til visioner, prioriteringer, og budgetbeslutninger. Deltagerne uddannes på forhånd og undervejs, og bliver i sidste ende 'budgeteksperter' og ambassadører for (budget)beslutningerne. Planlægning tilpasses den overordnede budgetproces så input indgår i beslutningerne. Læs mere her.

4) Deliberativt Borgerbudget

Deliberativt Borgerbudget har deliberation i fokus. En deliberativ tilgang til borgerbudgettering kan med fordel anvendes, hvis ønsket er at lade en repræsentativ gruppe borgere komme frem til en grundigt overvejet stillingtagen til komplekse spørgsmål og prioriteringer. Hvor et Klassisk Borgerbudget er god til at identificere lokale behov, hvor Rådgivende Borgerbudget er god til at aflæse borgernes overvejede råd og anbefalinger i enkeltsager, og hvor et Samskabende Borgerbudget er god til at udvikle projekter borgerne og andre aktører og politikerne imellem, udmærker et Deliberativt Borgerbudget sig ved at kunne behandle de overordnede komplekse problemstillinger og tegne det store billede. Læs mere her.

5) eBorgerbudget

eBorgerbudget er Borgerbudgettering via online platform. I nogle tilfælde har online platformen været den eneste tilgang til Borgerbudgettet, andre gange er online muligheden et supplement til en af de andre modeller; klassisk, rådgivende, samskabende, eller deliberativt borgerbudget. Tilføjelsen af en online platform til en borgerbudgetmodel, kan blandt andet sikre langt bredere deltagelse, fungere som en god informations platform, og give mulighed for elektronisk afstemning. Læs mere her.

6) Tilpasset Borgerbudget

Tilpasset Borgerbudget bruges i denne Wiki som betegnelse for en lokalt tilpasset model, der er designet med elementer fra en eller flere af de fem andre kategorier; klassisk, rådgivende, samskabende, eller deliberativt borgerbudget, eller eBorgerbudget. Læs mere her.

7) Individuelt Borgerbudget

I et Individuelt Borgerbudget, som er mere socialpolitik end en demokratisk model, kan udvalgte borgere tildeles et beløb, som de selv får mulighed for at disponere over. Hensigten er, at borgeren bruger beløbet, på den måde borgeren selv vurdere er bedst, for eksempelvis at komme tættere på arbejdsmarkedet, eller på anden vis at få løst individuelle problemer. Læs mere her.




Typiske udfordringer og faldgruber

Særligt nye borgerbudgetter møder ofte de samme udfordringer og risikerer de samme faldgruber.

Manglende inddragelse af empiri og erfaring i borgerbudget eksperimenter

Opdateres
Opdateres

Skepsis overfor kommunens motiver

Når et borgerbudget introduceres fra kommunen, Top-Down, kan der opstå tvivl om politikernes motiver.
Kommunikations opgaven må ikke undervurderes.

Skepsis overfor metodens holdbarhed

Borgerne, de potentielle deltagere i et borgerbudget, kan være skeptiske overfor metoden.
Erfaringen viser at ved god information og sikring af gode og troværdige processer fra starten, vil den meste skepsis blive aflyst af accept, ved andet eller tredje gennemførsel af borgerbudgettet.

Skepsis overfor borgernes dømmekraft

Politikerne og embedsværket kan være skeptiske overfor borgernes dømmekraft, og skepsis overfor borgernes dømmekraft er også skepsis overfor metoden og dens legitimitet.
Hvis det er den generelle politiske stemning og ånd i embedsværket, er et borgerbudget eksperiment dømt til at mislykkes.




Generel metodebeskrivelse

Formål og anvendelse

Formålet med Borgerbudget er at involvere borgerne i (dele af) den offentlige budgetlægning. Borgerbudget anvendes typisk kommunalt, men er også brugt regionalt og nationalt.

Arbejdsmetoder

Arbejdsmetoderne i borgerbudgettering er meget forskelligartede, afhængig af hvilken form for borgerbudgettering, der er tale om.

Deltagerantal og -udvælgelse

Både deltagerantal og udvælgelse varierer alt efter hvilken type Borgerbudget, der er tale om. Deltagerantallet kan svinge fra 12 borgere i en mindre Borgerjury, op til 50 borgere i en større Borgerjury, 100-250 borgere i et Borgertopmøde, eller flere hundrede i et dertil tilrettelagt arrangement, eller flere tusinde, ved større arrangementer eller ved flere/mange (samtidige eller fortløbende) lokale borgermøder. I et samskabende borgerbudget vil deltagerantallet typisk være lavt for de enkelte projekter, men kan over tid blive til et større samlet antal deltagere.

Deltagerantallet varierer i særlig grad efter borgerbudgettets tilgængelighed; ved prioritering af repræsentation blandt de deltagende borgere (som i rådgivende og deliberativt borgerbudget), er deltagerantallet begrænset deraf; ved (kombination med) åbne borgermøder (klassisk borgerbudget) kan deltagerantallet øges; og ved kombination med en online platform (eBorgerbudget) kan deltagerantallet øges dramatisk.

Varighed

Varigheden er forskellig, alt efter hvilken type Borgerbudget, der er tale om. Varigheden kan svinge fra et 1-5 dages arrangement (rådgivende borgerbudget), over længere processer (samskabende og deliberativt borgerbudget), til kontinuerligt og institutionaliseret borgerbudget (klassisk borgerbudget).



Generel procesbeskrivelse

Aktørene

Aktørene i et Borgerbudget kan, alt efter type, være:

  • Borgerne
  • Politikerne
  • Embedsværket
  • Ekstern neutral arrangør
  • Ekstern neutral facilitator
  • Andre aktører

Embedsværket, eller en neutral ekstern arrangør, forbereder og arrangerer procesforløbet, stiller den nødvendige information og ekspertise til rådighed for borgerne, og sørger for tilstrækkelig oplæring af de deltagene, så de bliver i stand til at træffe realistiske valg.

Planlægning

Det er som regel kommunens embedsværk, der står for planlægningen af Borgerbudget processen. Eventuelt i samarbejde med en neutral facilitator.

Information

Embedsværket, eventuelt i samarbejde med en ekstern rådgiver, udarbejder informationsmateriale til Borgerbudgettet. Derudover stilles fagekspertise til rådighed for de deltagende, og der er i en borgerbudget proces også en oplærings proces, så de deltagende borgere bliver små 'budget-eksperter'. En eBorgerbudget online platform kan gøre informationen nem tilgængelig.

Afvikling

Metodeafhængig.

Resultat, opfølgning og implementering

Resultatet af et Borgerbudget, er borgernes input til det kommunale budget. Resultatet kan være rådgivende eller bindende, alt efter type og valg.



Kritik, analyse og evaluering

Opdateres

Kritik

Kai Masser gennemgår de typiske kritikpunkter mod Borgerbudget i artiklen Participatory budgeting as its critics see it[1].

Referencer
1. Participatory budgeting as its critics see it, af Kai Masser, Bürgerhaushalt, 30.04.2013: http://www.buergerhaushalt.org/en/article/participatory-budgeting-its-critics-see-it



Eksterne henvisninger

Participatory Budgeting

Af Trevor Boutall, Participedia, 22.08.2009:


Karakteristika

+ Giver borgerne direkte mulighed for at definere og prioritere behov i et lokalområde eller i en kommune.

- Dårlig udført borgerbudgettering har stor risiko for at efterlade en negativ oplevelse for både borgere, politikere og embedsværk.

/ Borgerbudgetmodellen er formentlig den mest udbredte model i verden til involvering af borgerne i beslutninger om det offentlige budget, primært på kummunalt niveau.


Noter

- Borgerbudget inddeles her i Wikien i syv kategorier:

  1. Klassisk Borgerbudget
  2. Rådgivende Borgerbudget
  3. Samskabende Borgerbudget
  4. Deliberativt Borgerbudget
  5. eBorgerbudget
  6. Tilpasset Borgerbudget
  7. Individuelt Borgerbudget

- Borgerbudget, Participatory Budgeting, stammer oprindeligt fra Brasilien, hvor modellen første gang blev praktiseret i storskala i Porto Alegre 1989. Den oprindelige model fra Porto Alegre kaldes Klassisk Borgerbudget.

- Borgerbudget er en bred betegnelse for en demokratisk model, hvor ønsket er at involvere borgerne i (dele af) den offentlige budgetlægning.

- Borgerbudget praktiseres, eller har været praktiseret mere end 1.500 steder rundt om i verden.

- Borgerbudget anvendes traditionelt på kommunalt niveau, men har også været praktiseret på regionalt niveau, og senest på nationalt niveau i Portugal 2017.

- Borgerbudgettet i Rio Grande do Sul er et eksempel på, at modellen også kan praktiseres på stats- og regionalt niveau.

- Borgerbudgettet i Paris fra 2014 er i dag blandt verdens mest omfattende og ambitiøse, med et budget på 100 mill. Euro fra 2016.

- Tunesien er det første arabiske land til at indføre Borgerbudget, i fire kommuner i 2014.


Beslægtede modeller

Borgerjury

Borgerpanel

Borgertopmøde

Budget Simulator

Citizen Budget

Deliberative Polling

You Choose

Your Priorities


Interne henvisninger

Brian Wampler

Josh Lerner

Mike Touchton

Participatory Budgeting Project

PB Network

PB Partners

The People's Budget


Eksterne Quicklinks


Om artiklen

Kvalitetsniveau 3: Artiklens indhold, form, og referencer, er kvalitetsikret i alle afsnit. Artiklen kan fungere som referencekilde, omkring det emne artiklen behandler. Yderligere detaljeret dansk research og indhold er påkrævet for at artiklen kan løftes til et højere kvalitetsniveau.