Citizens Assembly

Fra Demokratitankens Wiki
Spring til navigationSpring til søgning

Modeller og metoder / Deliberativt demokrati | Deliberative modeller | Borgerforsamling | Citizens Assembly

| Borgerforsamling | Citizens Assembly | Citizens Parliament | Citizens Senate | Constitutional Assembly | Constitutional Convention | Constitutional Council | Nationalt Forum |
| Citizens Assembly | Indhold | Baggrund | Eksempler | Ressourcer |

Citizens Assembly

Citizens Assembly refererer tilbage til en omfattende model, der blev udviklet og første gang brugt til at behandle spørgsmål om valgloven i den canadiske provins British Columbia i 2003-2004 og senere i Ontario i 2006-2007. Citizens Assembly er siden blevet brugt i forskellige varianter, senest Citizens Assembly on Brexit 2017 i England, den etårige irske Citizens Assembly 2016-2017 om grundlovsspørgsmål, og to pilotprojekter i England om devolution i Democracy Matters Citizens Assembly 2015. Andre Citizens Assembly arrangementer; Thinking Together Citizens Assembly i Skotland 2013, Citizens Assembly on County Representatives i Canada 2013, og Burgerforum i Holland 2006.



Resumé

Betegnelsen Citizens Assembly refererer tilbage til en model, der blev udviklet og første gang brugt i den canadiske provins British Columbia i 2003-2004. Citizens Assembly var designet til at behandle en mulig reform af valgsystemet. 160 borgere var udvalgt efter repræsentative kriterier, en kvinde og en mand fra hver af distrikterne i provinsen.

Processen var delt i fire etaper; 1) først blev deltagerne uddannet i forskellige valgsystemer og muligheder, 2) dernæst rejste deltagerne rundt i provinsen og afholdt borgermøder, hvor de fik interesserede borgeres input, 3) dernæst en langstrakt deliberativ proces, hvor deltagerne overvejede om og i givet fald hvordan, valgsystemet kunne ændres, og 4) sluttelig, en verifikation eller afvisning af anbefalingen ved folkeafstemning.

En tilsvarende Citizens Assembly proces blev afviklet i en anden canadisk provins, Ontario i 2006-2007.

Andre eksempler der har gået under betegnelsen Citizens Assembly, der dels har hentet inspiration fra, og samtidig varierer en del fra original modellen fra Canada: Burgerforum i Holland 2006, Thinking Together i Skotland 2013[1], to pilot projekter i England 2015[2], og senest Citizens Assembly on Brexit 2017 i England, den etårige irske Citizens Assembly 2016-2017 om grundlovsspørgsmål.

Referencer
1. So Say Scotland: http://www.sosayscotland.org/
2. Electoral Reform Society:



Metodebeskrivelse

Formål og anvendelse

Formålet med Citizens Assembly er at give almindelige borgere indflydelse i den politiske beslutningsproces i vigtige politiske reform spørgsmål, eksempelvis reform af valgsystemet (Canada 2003-2004 og Canada 2006-2007) eller grundloven (Irland 2016-2018).


Arbejdsmetode

Arbejdsmetoderne i et Citizens Assembly kan opdeles i følgende faser:

1) Konsultation, hvor borgerne, interesseorganisationer og andre aktører i en afgrænset periode først i processen frit kan bidrage med høringssvar, idéer og bekymringer, ved åbne borgermøder, via en online portal eller per brev. Borgernes bidrag gøres tilgængelige på projektets hjemmeside, og indgår i den videre proces.
2) Læring, hvor borgerforsamlingens medlemmer introduceres grundigt i det felt, forsamlingen skal behandle. En nuanceret sammensat ekspertgruppe assisterer medlemmerne, ved oplæg og ved at besvare forsamlingens spørgsmål. Derudover kan skriftligt eller audio/video materiale indgå indgå i informationsmaterialet.
3) Deliberation er den centrale metode i en borgerforsamling, som kan foregå efter den åbne konsultation og inputs derfra, og efter læringen hvor medlemmerne klædes på til at kunne tage kvalificeret stilling til emnet. Selve deliberationen foregår primært i mindre grupper, gerne faciliteret af trænede bordstyrere, og dels med opsamling og koordinering i plenum.
4) Afstemningen er afledt af deliberationen; det er medlemmerne selv, der definerer og formulerer de spørgsmål, der efterfølgende stemmes om. Afstemnings resultaterne danner grundlag for forsamlingens endelige anbefalinger.
5) Anbefalingerne formuleres af medlemmerne i en Slutrapport, i praksis assisteret af Sekretariatet og Styregruppen. Den endelige rapport godkendes af medlemmerne. Rapporten indeholder dels en beskrivelse af processen og dens baggrund, dels afstemnings resultaterne, og dels en række begrundede anbefalinger, med mere.

Efter selve borgerforsamlingen kan anbefalingerne indgå i en parlamentarisk behandling og beslutning, og/eller anbefalingerne kan sendes i Folkeafstemning. Således kan Citizens Assembly modellen kombinere tre forskellige demokratiformer; 1) deliberativt demokrati i form af selve borgerforsamlingen, 2) repræsentativt demokrati, da borgerforsamlingen er bestilt af parlamentet, og forsamlingens anbefalinger indgår i det videre parlamentariske arbejde, og 3) direkte demokrati i form af folkeafstemning som den ultimative demokratisk legitimitet i den politiske beslutning.


Deltagerantal og -udvælgelse

Deltagerne i Citizens Assembly i British Columbia og i Ontario blev udvalgt ved lodtrækning og ud fra andre repræsentative kriterier; så som en kvinde og en mand fra hver af provinsens distrikter.

Deltagerantallet har varieret i afholdte Citizens Assembly, fra 23 til 160 deltagere: I British Columbia 2003-2004 var der 160 deltagere, i Ontario 2006-2007 var der 102 deltagere, i Holland var der 142 deltagere, i England 2015 var der 32+23 deltagere, i Irland 2016-2017 var der 99 deltagere, i England 2017 var der 45 deltagere.


Varighed

Varigheden af et Citizens Assembly kan variere kraftigt, fra få dage til længere end et år. Det oprindelige Citizens Assembly i British Columbia og i Ontario strakte sig over perioder på godt et år, det irske Citizens Assembly 20116-2018 var et sekten måneder langt arrangement, og det engelske Citizens Assembly on Brexit i 2017 og de to engelske pilotprojekter i 2015 blev afviklet over to weekender.



Procesbeskrivelse

Aktørene

Det er som regel det politiske system der er opdragsgiver til et Citizens Assembly. Arrangørene er som regel universiteter i samarbejde med uafhængige organisationer og andre kompetencer på området.


Planlægning

Et Citizens Assembly arrangement kræver omfattende planlægning.


Resultat, opfølgning og implementering

Resultatet fra Citizens Assembly i British Columbia 2003 blev en anbefaling om at udskifte FPTP valgsystemet med et BC tilpasset Single Transferable Vote (STV) valgsystem. BC-STV blev valgsystemet kaldt, et valgsystem hvor vælgeren kan rangliste sine foretrukne kandidater; hvis den foretrukne kandidat ikke vinder valg, går stemmen til nr. 2 på og så fremdeles. Hensigten er størst mulig proportionel repræsentation. 15. maj 2005 blev folkeafstemningen holdt[2], 58% stemte for en ændring af valgsystemet, men en ændring forudsatte som nævnt mindst 60% ja stemmer. Endnu en folkeafstemning blev holdt i 2009[3], hvor forslaget med afvist med kun 39% ja stemmer.

I Ontario anbefalede Citizent Assembly at ændre valgsystemet til Mixed Member Proportional system (MMP), men også i Ontario faldt forslaget ved folkeafstemningen.

Referencer
2. British Columbia electoral reform referendum, 2005, Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/British_Columbia_electoral_reform_referendum,_2005
3. British Columbia electoral reform referendum, 2009, Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/British_Columbia_electoral_reform_referendum,_2009





Karakteristika

+ Kan behandle tunge politiske reformer

+ FORDEL

+ FORDEL

- ULEMPE

- ULEMPE

- ULEMPE

/ NEUTRAL

/ NEUTRAL

/ NEUTRAL


Oversigt

Model: Citizens Assembly
Anvendelse: Føderale reformer: Valglov, Grundlov, Brexit
Deltagerantal: 45-200
Deltagerudvælgelse: Sortition
Varighed: Varierende, fra få dage til længere end et år
Mødeform: Deliberation
Information: God
Deliberation: God
Repræsentation: Rimelig
Økonomi: -
Resultat: Slutrapport med anbefaling
Implementering: -
Udbredelse: Canada, England, Irland, Holland, Kenya, Skotland
Synonymer: -

Noter

-


Beslægtede modeller

Citizens Reference Panel


Interne henvisninger

MASS LBP


Eksterne Quicklinks

-



Om artiklen

Kvalitetsniveau 1: Artiklen er oprettet, med foreløbig fattig tekst og indeholder kun en eller få referencer. Yderligere research, tekst, og referencer, er påkrævet for at artiklen kan løftes til et højere kvalitetsniveau.