Deliberation

Fra Demokratitankens Wiki
Spring til navigationSpring til søgning

Demokrati | Demokratimodeller | Deliberativt demokrati / Samtaleformer | Deliberation

| Deliberativt demokrati | Deliberation | Deliberative modeller | Deliberative Mini-publics | Afholdte deliberationer | Sortition | Modellerne | Eksemplerne | Noter |
| Samtaleformer | Samtale | Kommunikation | Deliberation | Dialog | Diskussion | Debat | Debat uskikke | Monolog | Manipulation |

Deliberation

Deliberation betyder grundlæggende rådslagning, eller grundig overvejelse. Indenfor deliberativt demokrati lægges der en bredere betydning i ordet deliberation, Per Zimmermann sammenfatter forskellige definitioner på denne måde; En deliberation er et veltilrettelagt og faciliteret arrangement hvor den dialogbaserede samtaleform er i centrum i en til formålet sammensat repræsentativ forsamling, hvor den grundigt overvejede rådslagning foregår på et nuanceret og fælles forståeligt oplysningsgrundlag, og hvor udvalgte eksperter kan spørges til råds af de deltagende uden at eksperterne påvirker deliberationens proces eller udfald, hvor argumenterne ligeværdigt og oprigtigt vægtes mod hinanden hvoraf nye argumenter/idéer kan opstå, alt sammen arrangeret på en måde så et resultat opnås. Når disse kriterier opfyldes til fulde, adskiller deliberation sig fra andre former for samtale; som debat, diskussion, eller dialog.


Referencer
1.
2.
3.

Definitioner

Der eksisterer ingen konsensus definition af Deliberation. Nedenfor er et lille udvalg.

I artiklen Deliberativt demokrati og den nationale folkehøring om euroen[1], definerer Vibeke Normann Andersen og Kasper M. Hansen deliberation som: "... en fri proces, hvor deltagerne argumenterer, lytter til og reflekterer i forhold til hinanden, hvilket former og eventuelt ændrer deres præferencer."

James S. Fishkin opstiller i bogen When the People Speak (2009)[2] fem kvaliteter der skal imødekommes, før man kan tale om vellykket deliberation:

  • Information; tilgængelighed af et nuanceret oplysningsgrundlag
  • Substantiv balance; det at fremførte argumenter mødes af kontra-argumenter
  • Diversitet af synspunkter; det at alle synspunkter er repræsenteret i deliberationen
  • Samvittighedsfuldhed; graden af oprigtigheden i afvejningen mellem de fremførte argumenter
  • Ligeværdighed; argumenterne vægtes lige, uanset fra hvem de fremsættes, social position er uden betydning

Opfyldes alle fem kvalitetskrav til fulde, adskiller en deliberation sig i følge Fishkin markant fra de fleste ”almindelige” samtaler.

Fishkin giver også den korte definition: Ved deliberation menes en proces hvor individer (mennesker) oprigtigt vægter modstridende argumenter i en fælles ligeværdig diskussion. På engelsk; By deliberation we mean the process by which individuals sincerely weigh the merits of competing arguments in discussions together.

Per Zimmermann definerer deliberation som: "Ud over at være en grundigt overvejende rådslagning, så skal der lægges en bredere betydning i deliberation indenfor deliberativt demokrati; den repræsentativt sammensatte (borger)forsamling, hvor debatten i form af argumenternes ligeværdige og oprigtige vægtning og fægtning, trives baseret på et nuanceret og fælles forstået oplysningsgrundlag, på en måde hvorved nye argumenter og idéer kan opstå, og hvor en bredt acceptabel beslutning deraf opnås." Og uddyber: En deliberation er et veltilrettelagt og faciliteret arrangement hvor den dialogbaserede samtaleform er i centrum i en til formålet sammensat repræsentativ forsamling, hvor den grundigt overvejede rådslagning foregår på et nuanceret og fælles forståeligt oplysningsgrundlag, og hvor udvalgte eksperter kan spørges til råds af de deltagende uden at eksperterne påvirker deliberationens proces eller udfald, hvor argumenterne ligeværdigt og oprigtigt vægtes mod hinanden hvoraf nye argumenter/idéer kan opstå, alt sammen arrangeret på en måde så et resultat opnås. Når disse kriterier opfyldes til fulde, adskiller deliberation sig fra andre former for samtale; som debat, diskussion, eller dialog.

Deliberative Democracy Consortium definerer deliberation som følger[3]: "Deliberation is an approach to decision-making in which citizens consider relevant facts from multiple points of view, converse with one another to think critically about options before them and enlarge their perspectives, opinions and understandings."

For andre definitioner af deliberation, se fx The Co-Intelligence Institute.


Referencer
1. Deliberativt demokrati og den nationale folkehøring om euroen, af Vibeke Normann Andersen og Kasper M. Hansen, Politica årgang 34 nr. 1, 2002: http://www.kaspermhansen.eu/Work/politica2002.pdf
2. When the People Speak: Deliberative Democracy and Public Consultation (kapitel 1), af James S. Fishkin, Center for Deliberative Democracy, 2009: http://ukcatalogue.oup.com/product/9780199604432.do
3. Deliberative Democracy FAQ, Deliberative Democracy Consortium: http://www.deliberative-democracy.net/index.php?option=com_content&view=article&id=19:deliberative-democracy-faq&catid=66:deliberative-democracy-general&Itemid=57



Forskelle på debat og deliberation

Tre forskelle på debat og deliberation, Per Zimmermann

Per Zimmermann opstiller her i wikien tre grundlæggende forskelle på debat og deliberation:

1) Debat handler om at én løsning vinder over andre forslag, eller ofte over kun ét andet konkurrerende forslag. Deliberation handler om at finde den bedste løsning, ved at overveje og evaluere forskellige muligheder.

2) Debat opfordrer til at man investerer helhjertet i sin overbevisning, som man forsvarer. Debat er modsætning hvor man søger at bevise at ens modpart har uret. Deliberation suspenderer midlertidigt de deltagenes fordomme om de andres overbevisning. En deliberation er samarbejdsorienteret og søger fælles forståelse.

3) I en debat søger man efter svagheder i modpartens argumenter, man lytter for at finde fejl i modpartens argumenter. I en deliberation søger man efter styrkerne i andres argumenter, man lytter for at forstå og finde mening i andres argumenter.

Ti forskelle på debat og deliberation, Sandra S. Hodge

Sandra S. Hodge opstiller ti forskelle på debat og deliberation i bogen Discovering Common Ground: Missouri Communities Deliberate: How to Convene and Moderate Local Public Forums Using Deliberative Decision-making[4].

ID Debat Deliberation
1 In debate, you search for weaknesses in another position In deliberation, you search for strength in another position
2 In debate, you search for glaring differences Deliberation involves concern for others
3 Debate involves countering the other’s position at the expense of the relationship Deliberation assumes that many people have pieces of an answer to a workable solution
4 Debate calls for investing wholeheartedly in your beliefs In deliberation, you temporarily suspend your judgment of other’s beliefs
5 Debate is oppositional and seeks to prove the other wrong Deliberation is collaborative and seeks common understanding
6 The goal of debate is winning – often only for a short-term advantage The goal of deliberation is common ground for action, which is the basis for consistent policy
7 In debate, you listen to find flaws and counterarguments In deliberation, you listen to understand and find meaning in agreement
8 Debate defends assumptions as truth Deliberation reveals assumptions for reevaluation
9 Debate defends original solutions Deliberation opens the possibility of better solutions
10 In debate, you submit your best thinking and defend its rightness In deliberation, you submit your best thinking in order to improve it


Referencer
4. Discovering Common Ground: Missouri Communities Deliberate: How to Convene and Moderate Local Public Forums Using Deliberative Decision-making, af Sandra S. Hodge: http://extension.missouri.edu/cd/pubdelib/trainmaterials/deliberationmanual2.pdf



Eksterne henvisninger

Rescuing Democracy: From Ancient Athens to Brexit

Værter Ed Miliband og Geoff Lloyd, gæster David Van Reybrouck, James S. Fishkin og Sarah Allan, Reasons to be Cheerful, 03.02.2018.

Om udsendelsen

I denne udsendelse undersøger værterne, hvordan demokratiet kan forbedres ved at involvere almindelige borgere i den politiske beslutningsproces. Gæsterne fortæller om en gammel idé fra det antikke demokrati i Athen; Sortition, tilfældig udvælgelse (lodtrækning) af en gruppe deltagere (borgere) til en deliberativ mini-public forsamling eller panel.
David Van Reybrouck fortæller om eksemplet fra Irland, hvor borgerene var involveret i en grundlovs-reformproces ud fra sortition-metoden, først i et samskabende konvent Constitutional Convention med 66 borgere og 33 politikere som medlemmer, efterfølgende i en Citizns Assembly med 99 borgere som medlemmer. Reybrouck tager udgangspunkt i hans nyeste bog Imod Valg (2014), og siger at ledende politikere i Belgien og Holland taler om at bruge sortition og deliberative mini-publics, eksempelvis i form af et tokammersystem; et parlament med valgte politikere og et senat med tilfældigt udvalgte borgere.
James S. Fishkin fortæller om hans definition af deliberativt demokrati, og om hans model Deliberative Polling med en række konkrete eksempler fra hele verden. Fishkin tager afsæt i hans nyeste bog Democracy When the People Think (2018).
Sarah Allan fortæller blandt andet om borgerinddragelse indenfor psykiatrisektoren, om Citizens Assembly on Brexit, om Borgerbudgettering, og om Citizens Initiative Review modellen fra Oregon (USA), der bruges i forbindelse med folkeafstemninger.


Bonus: Deliberation Culture Context

Vært Nivek K. Thompson, Real Democracy Now!. Podcast bonusserie om deliberation, kultur og kontekst, lavet i samarbejde med Centre for Deliberative Democracy and Global Governance, 03.01.2018 - 04.01.2018.

Medvirkende

Udsendelserne


Forms of Mini-Publics: An introduktion to Deliberative innovations in democratic practice

Af Oliver Escobar og Stephen Elstub, New Democracy, 08.05.2017.

Introduktion

"This paper introduces a range of democratic innovations known as mini-publics and outlines key features, how they work, and how they may improve opportunities for citizens to contribute to public deliberation and participatory governance."


Deliberative Democracy, Critical Thinking, and the Deliberating Individual: empirical challenges to the reasonability of the citizen

Af Juho Ritola, Studier i Pædagogisk Filosofi Årgang 4 Nr. 1, 2015:


What Are Dialogue & Deliberation?

af National Coalition for Dialogue & Deliberation:


What is Deliberation?

National Issues Forums:


The Silent Sex: Gender, Deliberation, and Institutions

Af Christopher F. Karpowitz og Tali Mendelberg, Princeton University Press, 24.08.2014.

PZ: Det er en forudsætning for en legitim deliberation, at de deltagende er ligestillet i samtalen. At der ikke forekommer individuel, gruppe, social, eller anden form for dominans. Og at der foregår en oprigtig vægtning af argumenterne. Hvis ikke den forudsætning efterleves, kan resultatet fra en deliberation betvivles. Karpowitz og Mendelberg har undersøgt et noget forsømt område inden for deliberation; nemlig hvad der faktisk sker under en deliberation. De fandt en forskel; kvinder kommer generelt mindre til orde i en deliberation, end mænd. Og tilmed tillægges de argumenter der bliver fremført af kvinder, mindre vægt, end de argumenter mænd fremfører.

Henvisninger


Thinking Together: The Power of Deliberative Dialogue

Af Scott London, fra bogen Public Thought and Foreign Policy redigeret af Robert J. Kingston:


Types of Deliberation

Af Luigi Bobbio, JoPD 6.2, 20.09.2010:


Deliberation - What?

Af Anne-Katrin Arnold, Verdensbanken, 12.07.2010:


Is Information Good for Deliberation? Link-Posting in an Online Forum

Af Francesca Polletta, Pang Ching Bobby Chen, og Christopher Anderson, JoPD 5.1, 16.12.2008:


Toward a Sociology of Deliberation

Af David M. Ryfe, JoPD 3.1, 12.05.2007:


Activists’ Views of Deliberation

Af Peter Levine og Rose Marie Nierras, JoPD 3.1, 12.05.2007:


Self-Interest in Deliberation

Af Jane Mansbridge, Kettering Review 2007 Volume 25 Issue 1, side 62-72, Kettering Foundation, 2007:


Norms of Deliberation: An Inductive Study

Af Jane Mansbridge, Janette Hartz-Karp, Matthew Amengual, og John Gastil, JoPD 2.1, 09.06.2006:


Deliberation i virkeligheden

Bruvoll og Nielsen giver i artiklen Deliberation i virkeligheden en god indføring i deliberation, deliberativt demokrati, og deliberative modeller. Forfatterne gennemgår en del af den teoretiske diskussion, med særlig udgangspunkt i Joshua Cohen og Jürgen Habermas. Derefter udvælger forfatterne tre deliberative modeller, Borgerjury, Folkehøring og Konsensuskonference, og lader dem undergå en samlet evaluering.

Af Janne Bruvoll og Mia Ulvgraven Nielsen, Rex Cogitans 2006 vol. 3, 142-198, Syddansk Universitetsforlag, 2006:



Noter

- En deliberation kan beskrives som; en demokratisk samtale, der ud fra et fælles accepteret nuanceret og troværdigt oplyst grundlag søger det bedst mulige resultat. En reflekterende samtale der er baseret på en ligeværdig dialogbaseret argumentation og kontra-argumentation, således at argumenterne kan afvejes oprigtigt.


Eksterne Quicklinks

Deliberative Democracy FAQ, Deliberative Democracy Consortium.


Om artiklen

Kvalitetsniveau 1: Artiklen er oprettet, med foreløbig fattig tekst og indeholder kun en eller få referencer. Yderligere research, tekst, og referencer, er påkrævet for at artiklen kan løftes til et højere kvalitetsniveau.