Deliberative Polling

Fra Demokratitankens Wiki
Spring til navigationSpring til søgning

Modeller og metoder / Deliberativt demokrati | Deliberative modeller | Deliberative Polling

| Deliberative Polling | Baggrund | Eksempler | Ressourcer |

Deliberative Polling - Beskrivelse

Deliberative Polling (DP) er en amerikansk deliberativ model, opfundet og udviklet af James S. Fishkin. Direkte oversat betyder deliberative polling; deliberativ meningsmåling. På dansk er modellen oversat til Folkehøring, men det er ikke alle danske folkehøringer der har fulgt Fishkins model. Modellen er varemærkeregistreret af Center for Deliberative Democracy, som Fishkin er leder af.[1][2]

I denne artikel gennemgås kun de folkehøringer, der direkte følger Fishkins DP model, for andre folkehøringer, se artiklen Folkehøring.


Referencer
1. What is Deliberative Polling?, Center for Deliberative Democracy: http://cdd.stanford.edu/what-is-deliberative-polling/
2. Center for Deliberative Democracy, hjemmeside: http://cdd.stanford.edu/



Metodebeskrivelse

Formål og anvendelse

Formålet med Deliberative Polling er en metode til at måle befolknings reflekteret og oplyste holdning til et specifikt politik område, ved at samle et repræsentativt udsnit af den gruppe, det aktuelle emne berører.

Deliberative Polling har været anvendt til en lang række forskellige områder, hvor modellen tilpasses den aktuelle situation og emnet.


Arbejdsmetode

Under selve processen opdeles de deltagende dels i grupper (hvor størstedelen af dialogen foregår), og mødes dels i plenum hvor den samlede forsamling blandt andet kan stille spørgsmål til eksperterne eller andre indbudte gæster. Grupperne har typisk mellem 10 og 15 deltagere, maksimalt 18 deltagere, afgrænsningen af deltagere i hver gruppe er for at sikre at alle har mulighed for at komme til orde og opleve en reel deltagelse. Grupperne styres af en neutral moderator, som skal sikre at deliberationen foregår på en måde så alle føler sig inkluderet i processen.

Fem kvalitetskrev til god deliberation

Arbejdsmetoden i Deliberative Polling er udviklet ud fra principperne i deliberativt demokrati. James S. Fishkin opstiller i bogen When the People Speak (2009)[3] fem kvaliteter der skal imødekommes, før man kan tale om vellykket deliberation:

  • Information; tilgængelighed af et nuanceret oplysningsgrundlag
  • Substantiv balance; det at fremførte argumenter mødes af kontra-argumenter
  • Diversitet af synspunkter; det at alle synspunkter er repræsenteret i deliberationen
  • Samvittighedsfuldhed; graden af oprigtigheden i afvejningen mellem de fremførte argumenter
  • Ligeværdighed; argumenterne vægtes lige, uanset fra hvem de fremsættes, social position er uden betydning

Opfyldes alle fem kvalitetskrav til fulde, adskiller en deliberation sig i følge Fishkin markant fra de fleste ”almindelige” samtaler. Det er disse frem kvalitetskrav der ligger til grund for modellen Deliberative Polling.

Forudsætninger

Fishkin foreslår, for at sikre et tilstrækkeligt repræsentativt deltagere, at Deliberative Polling arrangementer gives god mediedækning, så det på den måde bliver attraktivt at deltage. Han mener også det er nødvendigt at betale deltagerne vederlag for at sikre, at alle har mulighed for at deltage. Og sidst mener Fishkin at det kan overvejes om det skal være en borgerpligt at deltage, på linje med jurydeltagelse i retssystemet. Få overblik over modellen i denne folder fra Center for Deliberative Democracy.

Referencer
3. When the People Speak, af James S. Fishkin: http://ukcatalogue.oup.com/product/9780199604432.do


Deltagerantal og -udvælgelse

Deltagerantallet i en Deliberative Polling varierer, fra typisk 130-450 deltagere, men både mindre og større Deliberative Polls har været afviklet.

Udvælgelsen af deltagerne i den fysiske deliberation, findes ved at foretage en omfattende meningsmåling om det emne, der skal behandles. Ud af dem der besvarer spørgeskemaet, rekruttere man deltagerne.

Lilla Vicsek, Marcell Márkus, og Anikó Gregor gennemgår typiske problemstillinger ved deltagerudvælgelses proceduren for Deliberative Polling, i artiklen Explaining the Decision to Participate - Can Attendance at the Deliberative Weekend be Explained Using a Rational Choice Theory Approach?.[4]

Referencer
4. Explaining the Decision to Participate - Can Attendance at the Deliberative Weekend be Explained Using a Rational Choice Theory Approach, af Lilla Vicsek, Marcell Márkus, og Anikó Gregor, CORE: http://core.ac.uk/download/files/481/12354923.pdf


Varighed

En typisk Deliberative Polling varer en dag eller to dage, ofte som et weekend arrangement.


Mogens Herman Hansen om Deliberative Polling

Mogens Herman Hansen skriver i bogen Demokrati som styreform og som ideologi[5] om Deliberative Polling:

"Langt den mest sofistikerede og bedst afprøvede version af denne form for demokrati er den såkaldte 'Deliberative opinion poll', som især James S. Fishkin har udviklet siden begyndelsen af 1990'erne: Nogle uger før et valg eller et referendum udtages 300 til 500 borgere ved lodtrækning, og de skal være randomiserede på en sådan måde, at man får repræsentanter fra begge køn og alle aldersklasser, fra forskellige erhverv og uddannelsesniveauer, fra forskellige egne af landet, fra forskellige politiske partier osv. I løbet af nogle uger forsynes de med den nødvendige information og får mulighed for selv at søge yderligere information. Derefter bringes de sammen i en weekend, hvor de indbyrdes drøfter problemerne og stiller spørgsmål til de indkaldte eksperter og politikere, og til sidst stemmer de om problemet. Man har dog også foretaget en hemmelig afstemning, da medlemmerne af panelet blev udvalgt, og man kan således efter den anden afstemning få at vide, hvor mange der har skiftet standpunkt som følge af debatten. Alle foretagne forsøg viser, at nogle skifter standpunkt, og især, at mange, der oprindeligt afholdt sig fra at stemme, til slut beslutter sig for det ene eller det andet standpunkt. Hvis randomiseringen er ordentlig gennemført, , og panelet virkelig repræsenterer et gennemsnit af befolkningen, kan vi med temmelig stor sikkerhed få at vide, både hvordan hele folket ville afgære sagen, hvis de skulle stemmeuden nogen information og debat, og hvordan afgørelsen villa falde ud, hvis hele folket var blevet informeret på samme niveau som panelet. Forskellen mellem første og anden afstemning viser betydningen af information og debat for den demokratiske beslutningsproces.

I modsætning til de fleste andre modeller for randomiserede paneler af borgere forestiller Fishkin sig ikke, at panelet træffer den endelige afgørelse. Dets afstemningsresultat er tænkt som et alternativ til de sædvanlige ureflekterede meningsmålinger op til et valg eller et referendum og som rettesnor for vælgerne, når hele folket nogle uger senere går til stemmeurnerne. En sådan deliberativ meningsmåling blev arrangeret i Danmark i 2000 i forbindelse med afstemningen om euroen. Et randomiseret panel på 300 borgere mødtes på Syddansk Universitet og tog stilling til sagen efter en orientering og en indbyrdes debat. Hvis man havde overladt afgørelsen til panelet, ville euroen være blevet vedtaget med 51% ja-stemmer over for 40% nej-stemmer, mens 9% undlod at vælge side.

Den deliberative meningsmåling er en krydsning mellem direkte og repræsentativt demokrati: Den er et udtryk for repræsentativt demokrati ved, at det udvalgte panel virkelig er et spejl af hele folket, i modsætning til landets parlament, der i de fleste demokratier er domineret af ældre universitetsuddannede mænd. Den ligner direkte demokrati ved, at den opfattelse, som panelet når frem til, kan formodes at være 'hele folkets røst', under forudsætning af at hele folket havde fået samme information og havde deltaget i en lignende form for debat."

Referencer
5. Demokrati som styreform og som ideologi, af Mogens Herman Hansen, Museum Tusculanums Forlag, 2010: http://www.mtp.hum.ku.dk/details.asp?eln=203091



Procesbeskrivelse

Aktørene

Hovedaktøren i planlægning og afvikling af Deliberative Polls er Center for Deliberative Democracy (CDD) på Stanford Universitetet i USA. Opfinderen af Deliberative Polling, er leder af CDD, og han har varemærkebeskyttet modellen.

Men igennem årene har en række andre aktører enten haft ansvaret for eller har deltaget i planlægningen og afviklingen af Deliberative Polls, eksempelvis; By the People (USA), Centre for Liberal Strategies (Bulgarien).


Planlægning

Opdateres


Information

Arrangøren forbereder baggrundsmaterialet, der skal give en grundig indføring i det emne der skal behandles, materialet udarbejdes så alle relevante nuancer og aspekter belyses. Deltagerne modtager baggrundsmaterialet forud for deliberationen. Derudover har deltagerne mulighed for at udspørge de inviterede eksperter og/eller politikere eller andre interessenter.


Afvikling

Opdateres


Resultat, opfølgning og implementering

Resultatet fra en Deliberative Polling nedfældes i en Slutrapport, som blandt andet indeholder de forberedte spørgsmål, som deltagerne tager stilling til både før deliberationen, og under deliberationen. Man kan bemærke interessante forskelle i afstemningsresultaterne før og under/efter deliberationen.

Resultatet er rådgivende, og altså ikke bindende for det politiske system.


Karakteristika

+ FORDEL

- ULEMPE

/ NEUTRAL


Oversigt

Sted: Globalt
Periode: 1988 - pt
Anvendelse: Borgerinddragelse
Deltagerantal: 130 - 450
Deltagerudvælgelse: Repræsentativ
Varighed: 1-3 dage
Mødeform: Fysisk møde
Information: God
Deliberation: Middel
Repræsentation: Rimelig
Økonomi: Kan være meget dyr
Resultat: Slutrapport
Implementering: Varierende
Udbredelse: Globalt
Synonymer: Deliberative Poll

Folkehøring


Noter

- Deliberative Polling er en af de bedst gennemprøvede deliberative modeller.


Beslægtede modeller

Borgertopmøde

Citizens Summit

Deliberation Day

Folkehøring

Meningsmåling


Interne henvisninger

By the People

Center for Deliberative Democracy

Centre for Liberal Strategies

James S. Fishkin

Keio University

ResilientAfrica Network


Eksterne Quicklinks


Om artiklen

Kvalitetsniveau 2: Artiklen er oprettet og redigering af tekst og indhold er påbegyndt. Artiklen indeholder tilstrækkelig tekst og referencer til at brugeren selv kan finde frem til yderligere information. Der er ikke foretaget endelig kvalitetskontrol af indhold eller form, og indholdet kan være mangelfuldt. Yderligere research, forbedring af tekst, og udbygning af referencer, samt kvalitetssikring af form, tekster, og referencer, er påkrævet for at artiklen kan løftes til et højere kvalitetsniveau.