Deliberativt demokrati

Fra Demokratitankens Wiki
Spring til navigationSpring til søgning

Deliberativt demokrati

Deliberativt demokrati er en retning inden for moderne politisk filosofi, der på en række væsentlige punkter profilerer sig som et alternativ til det i praksis stadig fremherskende liberale repræsentative demokrati, også kaldt konkurrencedemokrati. Det er en grundsætning i deliberativt demokrati, at et sandt demokrati forudsætter en levende politisk debat; hvilket i dag er blevet den dominerende opfattelse af hvad demokrati bør være. Deliberativt demokrati bør dog isoleret set betragtes som en idealforestilling, ikke som en fuldgyldig erstatning for det liberale repræsentative demokrati, men som et supplement til og en kvalificering af demokratiet generelt.

I modsætning til repræsentativt demokrati, som har stemmeafgivelse og flertalsafgørelser i centrum, så er afstemning og flertalsafgørelser kun et nødvendigt onde i deliberativt demokrati, som ikke bør tildeles hovedfokus. Deliberativt demokrati har derimod deliberation - den oplyste, argumenterende, konsensussøgende, resultatorienterede, ligeværdige og dialogbaserede offentlige debat - i centrum. Deliberativt demokrati er blevet defineret som et samfund styret af medlemmernes offentlige debat.

Deliberativt demokrati bygger på antagelser om at borgerne er både rationelle og moralsk ansvarlige personer, der er indstillet på at sætte almenvellet over personlige interesser. Denne antagelse forudsætter at deliberationens særlige karakter sættes i centrum, som erstatning for den negative offentlige politiske debat der er dominerende i konkurrencedemokratiet. Forskellen mellem deliberation og debat kan kort siges at være; debat handler om at vinde for sin sag, hvor deliberation handler om at finde den bedste løsning. Læs også afsnittet Tre forskelle på debat og deliberation.

Deliberativt demokrati kan overordnet set opsummeres i følgende hovedlinjer:

  1. Den demokratiske dialog skal være det centrale i demokratiet.
  2. Samtalepartnerne (borgene) skal være ligestillede i debatter, således at ingen dominansforhold gøres gældende.
  3. De debatterende skal have evnerne og muligheden til at kunne fremsætte deres synspunkter og budskaber.
  4. Der skal være lige og fri afgang til debatten.


Referencer
1. Demokrati som styreform og som ideologi, af Mogens Herman Hansen, Museum Tusculanums Forlag, 2010: http://www.mtp.hum.ku.dk/details.asp?eln=203091



Baggrund

Deliberativt demokrati har rødder tilbage til de antikke græske demokratier, og idéen om deliberativt demokrati kan skrives langt tilbage i den politiske filosofihistorie. Debattens betydning for demokratiet som statsform findes allerede udtrykt i de lovord over Athens forfatning, Perikles indlagde i den gravtale, han holdt i 430 f.Kr. til minde om de athenske soldater, der var faldet i Den Peloponnesiske Krigs første år: "Vi træffer beslutninger eller overvejer sagerne ordentligt i den overbevisning, at argumenter ikke skader handling, men at det tværtimod er skadeligt ikke at lade sig belære af argumenter, før man skrider til handling."

I forbindelse med demokratiets genfødsel i slutningen af 1700-tallet hører vi atter om debattens betydning. Abbed Sieyès, hovedpersonen bag Den Franske Menneskerettighedserklæring, hævdede i 1789, at "det er ikke et spørgsmål om at registrere vælgernes demokratiske valg, men om at foreslå, lytte, planlægge sammen, skifte standpunkt for i fællesskab at nå frem til en fælles vilje."

Det moderne begreb deliberativt demokrati blev udviklet af professor og forfatter Joseph M. Bessette i hans bog fra 1980; Deliberative Democracy: The Majority Principle in Republican Government.

Siden har en længere række teoretikere og praktikere præget debatten om og udviklingen af deliberativt demokrati, og har bidraget til erfaring med forskellige deliberative modeller.



Teori og praksis

Deliberativt demokrati er ikke kun teori, en længere række Deliberative modeller er blevet udviklet de seneste årtier.



Definitioner af deliberativt demokrati

Der eksisterer ikke en egentlig definition af deliberativt demokrati er, som teoretikerne der har arbejdet med emnet er fælles om. Mange teoretikere og praktikere har haft forskellige fokus, og deraf mere eller mindre forskellige definitioner af deliberativt demokrati. Se også forskellige definitioner af deliberation.

Mogens Herman Hansen

Mogens Herman Hansen leverer en fyldestgørende forklaring af deliberativt demokrati i kapitlet af samme navn i bogen Demokrati som styreform og som ideologi[1] (2010), læs uddrag i dette afsnit.

Referencer
1. Demokrati som styreform og som ideologi, af Mogens Herman Hansen, Museum Tusculanums Forlag, 2010: http://www.mtp.hum.ku.dk/details.asp?eln=203091

Amy Gutmann og Dennis F. Thomson

Amy Gutmann og Dennis F. Thompson definerer deliberativt demokrati i bogen Why Deliberative Democarcy?[1] (2004), som: "A form of government in which free and equal citizens (and their representatives), justify decisions in a process in which they give one another reasons that are mutually acceptable and generally accessible, with the aim of reaching conclusions that are binding in the present on all citizens but open to challenge in the future."

Referencer
2. Why Deliberative Democracy?, af Amy Gutmann og Dennis F. Thompson, Princeton University Press, 2004: http://press.princeton.edu/titles/7869.html

Janne Bruvoll og Mia Ulvgraven Nielsen

Janne Bruvoll og Mia Ulvgraven Nielsen sammenfatter nogle generaliseringer, fællesnævnere, af forskellige deliberativt demokrati teorier, i artiklen Deliberation i virkeligheden[2] (2006):

"I et deliberativt demokrati er meningsdannelsen afgørende. Hovedvægten i teorierne lægges på, hvordan synspunkter opstår og udveksles borgerne imellem. Og det er afgørende, at denne udveksling foregår i et frit og sagligt miljø, hvor alle borgere har fri adgang til informationer og lige mulighed for at deltage. Borgernes opgave er som udgangspunkt at komme frem til en enighed, som er rationelt begrundet. I denne udveksling af synspunkter er det ubetydeligt, hvor mange der har samme holdning.

Det afgørende er nemlig argumenternes slagkraft. Borgerne skal overbevises af de bedste argumenter – ikke af flertallet. Det er dermed også forudsat, at det universelle argument, som taler for det fælles gode, har større gyldighed end den enkelte borgers individuelle præferencer.

Idealet er, at borgerne gennem den fri deliberation er i stand til at komme frem til en fælles beslutning, som alle kan bakke op om, men teoretikerne er enige om, at dette sjældent er muligt, og deliberationen kan derfor afsluttes med en afstemning, hvor flertallets beslutning som minimum kan accepteres og følges af alle.

Derudover ligger der i det ideelle deliberative demokrati et krav om, at borgerne har kontrol over den politiske dagsorden og altså kan påvirke, hvilke emner der delibereres."

Referencer
3. Deliberation i virkeligheden, af Janne Bruvoll og Mia Ulvgraven Nielsen, i Rex Cogitans 2006 vol. 3, 142-198, Syddansk Universitet, 2006: http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/...pdf

Vibeke Normann Andersen og Kasper M. Hansen

Vibeke Normann Andersen og Kasper M. Hansen opstiller ni potentialer ved deliberativt demokrati, i artiklen Deliberativt demokrati og den nationale folkehøring om euroen[3] (2002):

  1. udvikler og opretholder en demokratisk kultur og tradition
  2. skaber bredere perspektivering, hvilket resulterer i ny information og nye idéer
  3. danner sammenhængende præferencer og konsistent argumentation
  4. minimerer brugen af argumentation, som refererer til snævre egeninteresser
  5. øger forståelsen mellem deltagerne
  6. uddanner deltagerne
  7. har en politisk aktiverende effekt
  8. letter gennemførelsen af beslutninger gennem højnet forståelse for baggrunden
  9. styrker legitimiteten
Referencer
4. Deliberativt demokrati og den nationale folkehøring om euroen, af Vibeke Normann Andersen og Kasper M. Hansen, Politica årgang 34 nr. 1, 2002: http://www.kaspermhansen.eu/Work/politica2002.pdf

Hal Koch

Hal Koch skriver i det deliberative skriftsted Hvad er demokrati? (1945): "Demokratiets væsen er ikke bestemt ved selve beslutningen, men ved samtalen, forhandlingen, den gensidige respekt og forståelse, og han pointerede, at enhver demokratisk beslutning hænger sammen med en forudgående debat og dialog."

Hal Koch siger om det demokratiske menneske: "Selv om det lykkes at gennemføre både en politisk og økonomisk demokratisering af landet, er man kun nået meget kort, hvis man ikke formår at demokratisere menneskene - at forme, danne og opdrage dem. Menneskene er uendeligt meget vigtigere end systemerne og paragrafferne."

Andre

For andre definitioner af deliberativt demokrati, se fx: Anne Elizabeth Stie om demokrati, D2G2 Blog, Deliberative Democracy Consortium om demokrati, Joshua Cohen om demokrati, Participedia om demokrati, When the People Speak: Deliberative Democracy and Public Consultation (James S. Fishkin).

Se også: Jon Elster, Joseph M. Bessette, Jürgen Habermas.



Eksterne henvisninger

Forms of Mini-Publics: An introduktion to Deliberative innovations in democratic practice

Af Oliver Escobar og Stephen Elstub, New Democracy, 08.05.2017.

Introduktion

"This paper introduces a range of democratic innovations known as mini-publics and outlines key features, how they work, and how they may improve opportunities for citizens to contribute to public deliberation and participatory governance."


Democratic Illusion: Deliberative Democracy in Canadian Public Policy

Af Genevieve Fuji Johnson, University of Toronto Press, 2015.

Forlaget skriver:

"The theory of deliberative democracy promotes the creation of systems of governance in which citizens actively exchange ideas, engage in debate, and create laws that are responsive to their interests and aspirations. While deliberative processes are being adopted in an increasing number of cases, decision-making power remains mostly in the hands of traditional elites.
In Democratic Illusion, Genevieve Fuji Johnson examines four representative examples: participatory budgeting in the Toronto Community Housing Corporation, Deliberative Polling by Nova Scotia Power Incorporated, a national consultation process by the Canadian Nuclear Waste Management Organization, and public consultations embedded in the development of official languages policies in Nunavut. In each case, measures that appeared to empower the public failed to challenge the status quo approach to either formulating or implementing policy.
Illuminating a critical gap between deliberative democratic theory and its applications, this timely and important study shows what needs to be done to ensure deliberative processes offer more than the illusion of democracy."


What is deliberative democracy?

Australsk dokumentarfilm om deliberativt demokrati, medvirkende; Andrea Felicetti, Beibei Tang, Carolyn M. Hendriks, John S. Dryzek, Luisa Batalha, Nicole Curato, Selen Ayirtman Ercan, Simon John Niemeyer. Centre for Deliberative Democracy & Global Governance, YouTube, 04.11.2013:


Deliberative Democracy - A Critical Introduction

Af Zsuzsanna Chappell, Palgrave, 08.2012.

Palgrave skriver om bogen:

"In spite of the global diffusion of democracy and a general commitment to democratic values, there is a widespread alienation from the political process in advanced democracies. Deliberative democracy has received much attention in recent years as a possible solution to this malaise. Its promise of a more engaged and collective form of politics has drawn the interest of policy makers and political philosophers – generating new avenues of thought in contemporary democratic theory as well as heated debates about its utility in practice.

This book provides an ideal starting point in understanding the core concepts of deliberative democracy. It is the first text to offer a systematic introduction to the theories and debates in the field and to combine this with a detailed critique of both the theory and the practice of deliberative democracy. It examines the core values of deliberative democrats and evaluates the implementation of deliberative practices at the local, national and global level – considering, along the way, how far it is possible to introduce meaningful deliberative reform in existing democracies. Giving readers a state-of-the-art account of the field, this book addresses fundamental questions about deliberative democracy and also charts the future directions for contemporary democratic thought."


Deliberative Democracy

Samtale om deliberativt demokratiUniversity of Sydney, medvirkende; Alannah Mactierman, John Gastil, Lars Klüver, Lyn Carson, Matt Leighninger, Sandy Heierbacher, YouTube, 26.04.2012:


What is deliberative democracy?

Af John S. Dryzek og Simon John Niemeyer, D2G2 Blog, 15.02.2012:


Deliberativt demokrati

Wikipedia (dansk):


Deliberative democracy

Wikipedia (engelsk):


Deliberativt demokrati

Gymportalen:


Deliberative Democracy and Public Sphere Typology

Af Rousiley Maia, 04.2007:


Deliberation i virkeligheden

Bruvoll og Nielsen giver i artiklen Deliberation i virkeligheden en god indføring i deliberation, deliberativt demokrati, og deliberative modeller. Forfatterne gennemgår en del af den teoretiske diskussion, med særlig udgangspunkt i Joshua Cohen og Jürgen Habermas. Derefter udvælger forfatterne tre deliberative modeller, Borgerjury, Folkehøring og Konsensuskonference, og lader dem undergå en samlet evaluering.

Af Janne Bruvoll og Mia Ulvgraven Nielsen, Rex Cogitans 2006 vol. 3, 142-198, Syddansk Universitetsforlag, 2006:


Does Deliberative Democracy Work

Af David M. Ryfe, Annual Review of Political Science Vol. 8, 06.2005:


Deliberativt demokrati

Redigeret af Klas Roth og Rune Premfors, medforfattere; Annika Theodorsson, Eva Erman, Hans Wiklund, Jouni Reinikainen, Kerstin Jacobsson, Linda Soneryd, Magnus Reitberger, Marika Sanne, Tomas Englund, og Åsa Casula Vifell, Studentlitteratur, 2004:


Deliberative Democracy

Redigeret af Jon Elster, medforfattere; Adam Przeworski, Cass R. Sunstein, Diego Gambatta, Gerry Mackie, James D. Fearon, James Johnson, Joshua Cohen, Roberto Gargarella, Susan C. Stokes, Cambridge University Press, 1998:



Demokratiformer I

Deliberativt demokrati

Deltagerdemokrati

Forbrugerdemokrati

Konkurrencedemokrati


Demokratiformer II

Massedemokrati

Mikrokosmos deliberation

Mobiliseret deliberation


Interne henvisninger

Action Catalogue

Participation Compass

Participedia

Republikansk demokrati


Eksterne Quicklinks


Om artiklen

Kvalitetsniveau 2: Artiklen er oprettet og redigering af tekst og indhold er påbegyndt. Artiklen indeholder tilstrækkelig tekst og referencer til at brugeren selv kan finde frem til yderligere information. Der er ikke foretaget endelig kvalitetskontrol af indhold eller form, og indholdet kan være mangelfuldt. Yderligere research, forbedring af tekst, og udbygning af referencer, samt kvalitetssikring af form, tekster, og referencer, er påkrævet for at artiklen kan løftes til et højere kvalitetsniveau.