Modeller og metoder: Samskabelse

Fra Demokratitankens Wiki
Spring til navigationSpring til søgning

Samskabelse - Beskrivelse

Samskabelse, på engelsk Co-production eller Co-creation, er et bredt begreb der ikke har nogen entydig definition. I en dansk kontekst byder Frivilligrådet ind med Seks principper for samskabelse, og Jens Ulrich byder ind med Fire tilgange til samskabelse. I denne Wiki defineres samskabelse som modeller, metoder eller processer, der involverer forskellige aktører og interessenter i et ønske om at finde fælles løsning og udvikling indenfor et afgrænset område.

INDHOLD
Baggrund
Samskabende Borgerbudget
Definitioner af Samskabelse
Seks principper for samskabelse
Fire tilgange til samskabelse
Andre definitioner
Eksempler på Samskabelse
Eksterne henvisninger
Samskabelse - Modeller og metoder



Baggrund

Samskabelse kommer fra engelsk; co-production og co-creation.

Begrebet Co-creation[1] blev først introduceret af C. K. Prahalad og Remkat Ramaswamy i en Harvard Business Review artikel fra 2000 kaldet Co-Opting Customer Competence[2].

Tony ?? definerer i 2008 co-production som:

The provision of services through regular, long-term relationships between professionalized service providers (in any sector) and service users or other members of the community, where all parties make substantial resource contribution.
Referencer
1. Wikipedia om Co-creation: http://da.wikipedia.org/wiki/Co-creation
2. Co-Opting Customer Competence, af C. K. Prahalad og Remkat Ramaswamy, Harvard Business Review, 2000: http://hbr.org/product/co-opting-customer-competence/an/R00108-PDF-ENG



Samskabende Borgerbudget

Samskabende Borgerbudget er en proces hvor borgere og andre relevante aktører samles af flere omgange, hvor de informeres og kan udspørge politikere, embedsfolk, og/eller eksperter. I fællesskab udarbejdes oplæg til visioner, prioriteringer, og budgetbeslutninger. Deltagerne uddannes på forhånd og undervejs, og bliver i sidste ende 'budgeteksperter' og ambassadører for (budget)beslutningerne. Planlægning tilpasses den overordnede budgetproces så input indgår i beslutningerne. Læs mere her.



Eksempler på Samskabelse

2007: Samskabelse: 2007, Toronto Summit 2007: Making Big Things Happen (Canada)

Gentofte Opgaveudvalg

Definitioner af Samskabelse

Seks principper for samskabelse

Frivilligrådet definerer samskabelse som; "Samskabelse adskiller sig fra andre former for samarbejde ved at være en proces, hvor forskellige aktører sammen udvikler ny velfærd", og leverer samtidig et bud på seks principper for samskabelse[3]:

1. Samskabelse er nyskabende og har som mål at skabe ny velfærd i en lokal kontekst
For at der er tale om samskabelse, skal forskellige aktører sammen skabe noget, der ikke er en reproduktion af et tilbud, projekt eller initiativ, som allerede findes i kommunen. Det nyskabende i samskabelse kan foregå på mange niveauer. Det kan fx betyde udviklingen af et tilbud, der aldrig er set før, et tilbud, som parterne ”oversætter” fra et andet sted og sammen tilpasser til pågældende lokale kontekst – eller videreudviklingen af et eksisterende tilbud, så det rummer et element af forandring. Det centrale er, at parterne oplever merværdien ved at skabe nyt og ikke at reproducere det allerede eksisterende.
2. Samskabelse skaber nye kvaliteter gennem kombinationer af forskellige ressourcer og kompetencer
Samskabelse sker ved at kombinere så mange ressourcer og kompetencer som muligt, som er relevant for den målgruppe, der er centrum for samskabelsen. Det kan være kommunen, frivillige organisationer, borgere, virksomheder, universiteter mv. Et problem kan fremstå anderledes, når nye aktører går sammen om at se på det. Samskabelsens særlige potentiale ses i sammenhænge, hvor målgruppen selv tager ejerskab for problemer, og de omgivende aktører gradvist ændrer rolle fra hjælpere til samarbejdspartnere.
3. Samskabelse er en dialogbaseret proces, hvor man sammen definerer fx problem og handling
Samskabelse er primært orienteret omkring den proces, hvor forskellige parter definerer og udvikler problem og handling. Ved tilbagevendende dialog mellem parterne kan der skabes et refleksivt og dynamisk rum for udviklingen. Samskabelsen foregår i en ramme, hvor problem og handling kontinuerligt genforhandles.
4. Samskabelse udbreder initiativret og deltagelsesret
Samskabelse udbreder kredsen af potentielle deltagende til alle med relevans for en given problemstilling – kommunen, frivillige organisationer, borgere m.fl. Ligeledes har alle ret til at tage initiativ til en samskabelsesproces. En kommunal forvaltning vil i praksis ofte ende som facilitator af en samskabelsesproces – men dette giver ikke kommunen en højere magtposition end de øvrige deltagere. Kommunale institutioner vil ofte deltage på lige fod med andre deltagere og fungere som videns- og innovationskraft.
5. Samskabelse rummer bevidsthed om gensidig afhængighed
Samskabelse skal ske mellem parter, der er bevidste om, at alle involverede aktører har en væsentlig rolle at spille. Det er vigtigt, at parterne føler sig gensidigt mødt og respekteret, for at idéudvikling og placering af ansvar og ejerskab kan lykkes, og samskabelsen kan omsættes til handling. En god forventningsafstemning – både internt og sammen – gør samskabelse mulig i en praksis, hvor aktører med forskellige ressourcer mødes.
6. Samskabelse forudsætter åbenhed og risikovillighed
Det er en væsentlig forudsætning for samskabelse, at parterne tør være åbne om egne begrænsninger, uvidenhed og vilkår. Det kræver åbenhed for en aktør at erkende for sig selv og andre, at man er gået i stå i løsningen af en problemstilling og bedst vil kunne komme videre sammen med andre. Man skal turde miste fodfæstet for en stund – altså udvise risikovillighed.
Referencer
1. Seks principper for samskabelse, Frivilligrådet: http://www.frivilligraadet.dk/6-principper-samskabelse

Fire tilgange til samskabelse

Jens Ulrich opstiller fire tilgange til samskabelse i artiklen Samskabelse - En topologi (2016)[4]:

1. Styret samskabelse
tekst
2. Ansvarliggørende samskabelse
tekst
3. Faciliterende samskabelse
tekst
4. Ligeværdig samskabelse
tekst
Referencer
2. Samskabelse - En topologi, af Jens Ulrich, CLOU Skriftsserie, 2016: http://www.ucviden.dk/ws/files/34461110/Jens_Ulrich_2016_Samskabelse_en_typologi_CLOU_skriftsserie.pdf

Andre definitioner

Metodekort - Samspil med omverdenen

København Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen i kataloget Metodekort - Samspil med omverdenen[5].

Samskabelse, eller idéudvikling med brugere og samarbejdspartnere, er en metode til at skabe træfsikre løsninger ved at inddrage dem, der skal bruge løsningen i udviklingen. Det kan både være borgere, interessenter, virksomheder, brancher, osv. Samskabelse-sessioner med brugere hjælper til hurtigt at udvikle løsninger på de problemer, de oplever, og giver værdifuld indsigt i deres perspektiver. [...]Ved at inddrage brugerne udnytter du deres innovationspotentiale, samtidig med at de får ejerskab til løsningen.

Referencer
3. Metodekort - Samspil med omverdenen, København Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen: http://www.inddragelse.nu/wp-content/uploads/2014/10/TMF-Metodekort-Samspil-med-omverdenen.pdf



Eksterne henvisninger

Vertikal samskabelse kan bryde hierarkier og barrierer

Af Eva Sørensen, DenOffentlige, 19.03.2018.

"Samskabelse på tværs - af organisationer og sektorer - er vi efterhånden vant til at tale om. Men den vertikale samskabelse - den, der udfordrer hierarkiet - er mindst lige så vigtig, skriver professor Eva Sørensen."


Ny bevægelse vil forny samfundet: Danmark skal være verdensmester i samskabelse

Den 3. februar 2017 åbnede den nationale Samskabelsesbevægelse for bredere deltagelse, ved invitation af 180 personer til et arrangement i Folketingets Fællessal. Ambitionen er at Danmark skal være verdensmestre i samskabelse.

Af Jacob Torfing og Eva Sørensen, DenOffentlige, 03.02.2017:


Hvad er ledelse af samskabelse?

Af Eva Sørensen, Væksthus for Ledelse, 06.01.2017.

"Samskabelse er betegnelsen for en ny måde at løse tidens samfundsproblemer. Forestillingen om den offentlige sektor som bureaukratisk myndighed og en konkurrenceudsat serviceleverandør viger for et ønske om at gøre den til et mødested, hvor politikere, administratorer, medarbejdere, borgere, frivillige og virksomheder samarbejder om at sætte mål, klare fælles opgaver og løse komplekse samfundsproblemer. Læs mere om, hvad samskabelse er, og hvad det betyder for dig som leder."


Samskabelse i kommunale rammer - hvordan kan ledelse understøtte samskabelse?

Ph.d. afhandling af Anne Tortzen, Institut for Samfundsvidenskab & Erhverv, Roskilde Universitet, 2016.

Tortzen indleder afhandlingen således:

"”Lokalsamfund kan blive mere ’selvkørende’ og udvikle en større evne til problemløsning, når flere mennesker bliver involveret i at definere, analysere og arbejde hen imod en løsning af de fælles udfordringer. Og på langt sigt kan det lette presset på velfærdsstaten, hvis borgerne i højere grad begynder at tage sagerne i egen hånd og selv skaber nye fællesskaber” (Tortzen, 2008, p. 245).
De første frø til denne afhandling blev sået for en del år siden, da jeg skrev bogen ’Borgerinddragelse – demokrati i øjenhøjde’, som citatet ovenfor stammer fra. Det var et - tænker jeg nu – temmelig idealistisk bud på, hvordan kommunerne kunne styrke nærdemokratiet gennem borgerinddragelse. Professor Eva Sørensen, som har vejledt dette ph.d.-projekt, var forlagets faglige konsulent på bogen dengang. Hun foreslog mig at skrive lidt mere om de forhold, der kan gøre det vanskeligt at få borgerinddragelse til at lykkes. På den måde kan man sige, at ringen er sluttet. Efter godt tre års forskningsmæssig fordybelse kan jeg nu give et mere uddybende svar på, hvilke forhold - særligt af ledelses - og styringsmæssig art - der kan stå i vej en for et ligeværdigt og givende samarbejde mellem det offentlige og borgerne. Og dermed også, hvad der skal til for at understøtte ambitionen om samskabelse."


Co-production

Participation Compass:


Seks principper for samskabelse

Seks principper for samskabelse, Frivilligrådet:


Internationale forståelser af samskabelse

Om samskabelse: Definitioner, fordele og ulemper, opmærksomhedspunkter. Præsentation af Helle Hygum Espersen, brugt til KORA temamøde, 06.05.2015:


Forskningsreview om samskabelse

Af Annika Agger og Anne Tortzen, Samskabelse.ucl.dk, 01. 2015.

Et forskningsreviewet der redegør for de mange forskellige tilgange til samskabelse. Rapporten indeholder; 1) præsentation af begrebets ophav og forskellige definitioner og opfattelser af samskabelse, 2) oversigt over forskningen i aktører, perspektiver, potentialer og udfordringer i samskabelse, og 3) konkrete eksempler på samskabelse i praksis inden for forskellige områder.


Samskabelse i praksis - Kvalitativ undersøgelse af samskabelse på CampU

Kvalitativ undersøgelse af samskabelse i praksis i Volsmose, Udviklingscenter for Samskabelse, 06.01.2015:


Metodekort - Samspil med omverdenen

Metodekort - Samspil med omverdenen, København Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen:




Oversigt

Anvendelse: -
Deltagerantal: -
Deltagerudvælgelse: -
Varighed: -
Mødeform: -
Information: -
Deliberation: -
Repræsentation: -
Økonomi: -
Resultat: -
Implementering: -
Udbredelse: -
Synonymer: co-production, co-creation

Noter

-


Interne henvisninger

Annika Agger

Borgerbudget: Samskabende Borgerbudget

Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Den nationale Samskabelsesbevægelse

Eva Sørensen

Frivilligrådet

Helle Hygum Espersen

Jens Ulrich

Udviklingscenter for Samskabelse


Eksterne Quicklinks


Samskabelse - Modeller og metoder

Samskabelse - Modeller og metoder

Civil kollaboration, på engelsk Civic Collaboration, er et begreb videnskabsjournalisten Scott London bruger, som et udtryk for samskabelse og samarbejde på tværs af skel i civilsamfundet.


City Summit


Co-creation blev introduceret som begreb af C. K. Prahalad og Remkat Ramaswamy, i en Harvard Business Review artikel fra 2000 kaldet Co-Opting Customer Competence.


Begrebet Co-production refererer til en måde at samarbejde på, hvor serviceudbydere og brugere arbejder sammen om at nå et kollektivt resultat. Tilgangen er værdidrevet og bygget på det princip, at de, der er berørt af en tjeneste er bedst placeret til hjælpe med at designe det.


Community Forum er udviklet af AmericaSpeaks, som en lillebror til deres mere omfattende deliberative model 21st Century Town Meeting.


Skabelon:Resumé - Modeller og metoder, Global Community Dialogue (kort)


National Public Policy Conferences (NPPC) er en brasiliansk deliberativ model, der anvendes til en bred vifte af emner på både nationalt, regionalt og kommunalt niveau. NPPC har været brugt i brasilien siden 1941, men indtil 1988 var modellen begrænset til kun at behandle sundheds spørgsmål. EFter 1988 er viften af emner der er blevet behandlet i en konference, udvidet betragteligt, ligeså er brugen af modellen. Indtil 1988 blev der afholdt ialt 12 konferencer, efter 1988 har der været afholdt mere end 80 konferencer.


Opgaveudvalg, §17, stk. 4-udvalg, er et midlertidigt politisk udvalg, som en kommunalbestyrelse i henhold til Styrelsesloven kan nedsætte til at varetage særlige opgaver, eller til at fungere som rådgivende eller forberedende udvalg for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller et af de stående udvalg. Navnet refererer til den paragraf i loven, der giver mulighed for at nedsætte sådanne udvalg.


Videns Atelier er et netværk af regionale myndigheder, erhvervslivet, organisationer i civilsamfundet og uddannelsesinstitutioner, der sigter på at styrke en regions konkurrenceevne gennem innovation ved samarbejde. Forskning i særlige spørgsmål i forbindelse med den pågældende regions udvikling sker som en del af de regionale udviklingsplaner, som de studerende også har i deres pensum. Denne metode giver en infrastruktur der muliggør deltagerorienteret aktionsforskning og læring der kan bidrage til den regionale udvikling.


Oversigt

Kategori: Samskabelse
Registreret: 9
Artikler: 9
Opdateret: 28.11.2018

Noter

-


[Rediger Samskabelse]

Om artiklen

Kvalitetsniveau 1: Artiklen er oprettet, med foreløbig fattig tekst og indeholder kun en eller få referencer. Yderligere research, tekst, og referencer, er påkrævet for at artiklen kan løftes til et højere kvalitetsniveau.